Det estimeres, at over 75% af Amazons salg går gennem BuyBox. Det betyder, at et større antal online-shoppere vælger produkter direkte fra Amazons BuyBox i stedet for at bruge lidt ekstra tid på at shoppe rundt efter andre muligheder.
BuyBox strømliner købsprocessen og sikrer handlen for Amazon såvel som for den virksomhed, der har vundet BuyBox for det specifikke produkt.
Men hvordan kan du sikre dig, at du har BuyBox’en helt for dig selv?
SMU: SKAB EKSKLUSIVE PRODUKTER OG
OPNÅ AMAZON’S BUYBOX FOR DIG SELV
For at få fuld kontrol over BuyBox kan du skabe produkter, som kun du sælger på Amazon
Det kan du gøre ved at udvikle dine egne brandprodukter eller ved at tilføje unikke funktioner til eksisterende produkter. Ved at have unikke produkter sikrer du, at du er den eneste sælger, der tilbyder dem på Amazon, så du vil have BuyBox’en 100% af tiden.
For at give dig et eksempel:
En skønhedsplejevirksomhed konkurrerer med sine forhandlere på Amazon. Virksomhedens ledelse beslutter sig for, at skabe et unikt produkt, som kun de vil sælge, uden mulighed for, at forhandlerne konkurrerer mod dem med det samme produkt. På den måde får de fuld kontrol over BuyBox.
Eksklusiv EAN-stregkode
EAN-stregkoder er et unikt sæt numre som hører til et bestemt produkt. Det betyder, at ingen andre sælgere kan bruge den samme kode til, at sælge deres produkt. EAN-stregkoder kan tildeles eksisterende produkter, optimerede produkter, bundles, tilbud målrettet specifikke målgrupper osv.
De kan hjælpe dig med at holde styr på dine unikke produkter og sikre, at kun du kan sælge dem. Du kan få EAN-koder gennem GS1, en international organisation, der administrerer standarder for stregkoder.
AUTOMATE PRICING:
UDNYT KRAFTEN I KOMPETITIVE PRISER FOR AT OPNÅ BUYBOX’EN
Prisfastsættelse er en central faktor for Amazons algoritme, når den skal afgøre, hvilken sælger der får BoyBox’en. Hvis du tilbyder den laveste pris på et produkt, kan det øge dine chancer betydeligt. Men det kan være tidskrævende og ineffektivt manuelt, at holde styr på dine konkurrenters priser og opdatere dine egne. Det er her, prisautomatiseringsværktøjer kommer ind i billedet.
Amazon tilbyder sit eget prisværktøj – Automate Pricing
Automate Pricing fungerer ved, at justere dine produktpriser baseret på de regler, du har sat op. Det giver dig fleksibilitet til at bevare konkurrenceevnen og samtidig sikre rentabiliteten.
Sådan opsætter du Automate Pricing:
1. Du skal aktivere Amazons Automated Pricing-værktøj på din Seller Central-konto.
2. Opret regler for dine produkter baseret på din prisstrategi. Du kan f.eks. oprette en regel om at matche den laveste pris på listen eller at slå den med en procentdel.
3. Tildel disse regler til specifikke SKU’er (Stock Keeping Units). Du kan anvende en regel på en enkelt SKU, flere SKU’er eller hele dit katalog, afhængigt af din strategi.
4. Værktøjet vil automatisk justere priserne på dine tildelte SKU’er baseret på de regler, du har indstillet.
5. Brug Price Health-dashboardet i Seller Central til, at overvåge din prispræstation og se, hvordan dine priser er i forhold til andre sælgeres.
Der findes flere tredjepartsværktøjer, som tilbyder avancerede funktioner til automatisering af prissætning
Disse værktøjer kan tage højde for en række faktorer ud over prisen, f.eks. leveringstid, sælgerbedømmelser og lagerniveauer. Det kan potentielt øge dine chancer for, at sikre BuyBox endnu mere.
BQool er et prisfastsættelsesværktøj, der lover at hjælpe dig med at vinde BuyBox uden at løbe mod bunden med hensyn til pris.
Det tilbyder repricing og analyser i næsten realtid for at forbedre beslutningstagningen.
ChannelMax: Dette værktøj fokuserer på at hjælpe dig med at vinde BuyBox til den højest mulige pris.
Det bruger maskinlæring til at tilpasse sig markedsforholdene og justere dine priser i overensstemmelse hermed.
Informed.co (tidligere Appeagle): Leverer algoritmiske prisjusteringer og konkurrenceanalyser.
Den bruger en regelbaseret motor til at prisjusterer produktlister, hvilket giver mulighed for en høj grad af tilpasning.
PRIME OG LAGER:
FBA OG LAGERNIVEAUER
To yderligere faktorer, der har stor indflydelse på dine chancer for at opnå BuyBox, er din deltagelse i Prime-programmet og dine lagerniveauer.
1. Sælgere, der deltager i FBA-programmet, kan få en betydelig fordel i forhold til dem, der administrerer deres egen levering (FBM – Fulfillment by Merchant).
FBA indebærer, at dine produkter opbevares i Amazons distributionscentre. Når en kunde afgiver en ordre, tager Amazon sig af opbevaring, emballering, forsendelse og kundeservice. At være en del af FBA gør automatisk dine produkter Prime-egnede, hvilket kan gøre dem mere attraktive for de millioner af Prime-medlemmer, der prioriterer hurtig og pålidelig forsendelse.
Amazon Prime-programmet tilbyder også flere fordele til sine medlemmer, såsom gratis 2-dages forsendelse, adgang til streamingtjenester og eksklusive tilbud.
2. Opretholdelse af høje lagerniveauer
Det signalerer til Amazon, at du er i stand til at opfylde kundernes ordrer hurtigt. Hvis dine lagerniveauer er højere end dine konkurrenters, forbedres dine chancer for at vinde BuyBox.
Vær dog omhyggelig med, at afbalancere høje lagerniveauer med efterspørgslen for, at undgå for store lagre og lagergebyrer. Derfor favoriserer algoritmen sælgere, der kan levere en hurtig og pålidelig service, og som er mindre tilbøjelige til at løbe tør for varer. Amazons primære fokus er kundeoplevelsen.
SÆLGERKONTO-SCORE:
FORBEDRING AF DIT OMDØMME FOR AT VINDE BUYBOX’EN
Amazon tager højde for en sælgers historik og performance, når BuyBox’en fordeles. Sælgere, der har demonstreret pålidelighed, kundetilfredshed og et betydeligt produktsortiment over tid, har typisk en forbedret Seller Account-score, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at vinde BuyBox, selv når de konkurrerer med sælgere på samme prisniveau.
Hvordan får man en høj Seller-score?
Ved at have et stort og varieret sortiment af produkter
Det viser, at du er en stabil og engageret sælger. Det giver ikke kun kunderne flere muligheder, men øger også din synlighed og dit omdømme på platformen, hvilket igen har en positiv indflydelse på din Seller Account-score.
Fremragende kundeservice
Det omfatter at svare hurtigt og hjælpsomt på kundehenvendelser eller klager, løse eventuelle problemer effektivt og sikre en problemfri købsproces generelt.
Interaktioner med kunder og deres feedback om dig
En høj kundescore, som er resultatet af positive sælgeranmeldelser og feedback, viser Amazon, at du er en pålidelig og højtydende sælger.
Effektiv håndtering af ordrer
Det betyder, at du skal ekspedere ordrer hurtigt, minimere annulleringer og tilbagebetalinger, og styre dit lager effektivt, så du undgår at løbe tør for varer.
At få og bevare kontrollen over Amazons BuyBox indebærer bl.a. produkteksklusivitet, prisstrategi, fulfillment og sælgerperformance. Sikring af Amazons BuyBox øger produkternes synlighed og giver dermed større rentabilitet og en konkurrencemæssig fordel på platformen.
Vi er eksperter i Amazons platform, og vi arbejder med algoritmen hver dag. Så hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os.
Vi kan arbejde sammen om din strategi for, hvordan du kommer ind på Amazon og vinder BuyBox’en.